Gode kunderelationer er vigtige, når du arbejder som grafisk designer. Tilfredse kunder vender ofte tilbage igen, når der er nye opgaver, som skal løses. Og nye potentielle kunder skal tiltrækkes til forretningen. Arbejder du som selvstændig grafisk designer, skal du hele tiden være opmærksom på relationen til dine kunder og finde måder, hvorpå du kan finde nye kunder.

Få overblik over dine kunder

Et innovativt og smart crm system gør det muligt for dig nemt at holde et overblik over dine forskellige kunder. I stedet for at du har kundenavne og telefonnumre liggende på små gule post it rundt omkring på dit skrivebord, så får du et smart it-system, hvor du kan holde alle informationerne om dine kunder samlet. Her kan du skrive kundens navn og telefonnummer, men du kan også indtaste oplysninger om kundens behov for at få løst opgaver. Dermed kan du nemmere imødekomme kunden proaktivt, skabe en bedre salgsproces og give kunden en bedre kundeoplevelse. Det bliver desuden nemmere at lave målrettet markedsføring.

Differentier dig fra dine konkurrenter

Konkurrencen er hård inden for grafisk design, og mange kan tilbyde det samme produkt til den samme pris. Derfor handler det om at skille sig ud i mængden, så kunden vælger at samarbejde med dig i stedet for dine konkurrenter. Kan du skabe en god kunderelation, så vil kunden foretrække dig frem for de andre. Med et crm system kan du indtaste alle mulige oplysninger om dine kunder, så du hele tiden holder dig ajour med, hvad kunden har brug for, hvornår du sidst mødtes med kunden osv.

Hvilken slags kunder skal du have?

Når du har et godt overblik over din kundedatabase, så kan du også nemmere se, om der er en bestemt type kunde, du skal satse på, mere end andre. Måske er det ikke alle potentielle kunder, der har brug for en grafisk designer, som du skal løse opgaver for. Måske skal du specialisere dig inden for noget bestemt og have færre kunder, som du løser flere opgaver for. Men det kan også være, at du satser på at have mange kunder og løse mange forskellige typer af opgaver. Det bliver alt sammen meget nemmere at få overblik over, når du har et godt crm system.